Fire psykologer til Center for Mental Sundhed – vil du arbejde med angst, depression, stress og ADHD?
Vil du være en del af et stort og stærkt psykologfagligt miljø, hvor vi arbejder med evidensbaserede indsatser og samtidig har ambitioner om løbende at udvikle vores tilbud?
Vi søger fire psykologer til voksenområdet i Center for Mental Sundhed. Her får du mulighed for at arbejde klinisk med københavnere, der oplever udfordringer med blandt andet angst, depression og stress og på sigt også ADHD. Du bliver samtidig en del af et fagligt miljø med gode muligheder for sparring, kompetenceudvikling og for at bidrage til udviklingen af vores indsatser.
Om Center for Mental Sundhed
Center for Mental Sundhed arbejder for at fremme københavnernes mentale sundhed og trivsel. Vi driver og udvikler forebyggende tilbud til københavnere med udfordringer i forhold til blandt andet stress, angst, depression og ADHD. Vi tilbyder desuden indsatser til ældre borgere samt børn og unge i mistrivsel.
Vores ambition er både at tilbyde indsatser af høj faglig kvalitet og at bidrage til større lighed i mental sundhed blandt københavnerne.
Du bliver en del af et stort tværfagligt miljø med blandt andet omkring 80 psykologer og speciallærere samt sekretærer, akademiske medarbejdere og ledelse.
Om jobbet
Som psykolog på voksenområdet kommer du i første omgang primært til at arbejde med vores tilbud til voksne med angst og depression. På sigt vil der også være mulighed for at arbejde med vores tilbud inden for stress og ADHD.
En stor del af vores behandling foregår i grupper, suppleret med individuelle samtaler. Vi tilbyder desuden individuelle forløb til nogle borgere.
Vi arbejder med forskellige evidensbaserede og meditationsbaserede tilgange. På angst- og depressionsområdet arbejder vi blandt andet med Unified Protocol, som er en transdiagnostisk tilgang til behandling af emotionelle lidelser. På stress- og depressionsområdet anvender vi blandt andet Åben og Rolig og Mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT).
Vi lægger vægt på, at vores indsatser løbende udvikles på baggrund af faglig viden, erfaringer fra praksis og borgernes behov. Som psykolog hos os får du derfor mulighed for både at arbejde klinisk og bidrage til udviklingen af vores tilbud.
Hvem søger vi?
Vi søger fire psykologer med forskellige erfaringer og kompetencer, som tilsammen kan bidrage til og styrke vores faglige miljø. Vi forventer derfor ikke, at du på forhånd har erfaring med alle vores indsatsområder eller behandlingsmetoder.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet psykolog
- har klinisk erfaring med eller stor interesse for arbejdet med voksne med angst, depression, stress og/eller ADHD
- har erfaring med eller interesse for gruppebaseret behandling
- trives med både selvstændigt klinisk arbejde og tæt fagligt samarbejde
- er nysgerrig på forskellige terapeutiske tilgange og har lyst til fortsat at udvikle dig fagligt
- har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af vores tilbud og faglige miljø
- er fleksibel og kan arbejde cirka én aften om ugen
- kan arbejde med relevante IT-systemer og journalisering
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende områder: gruppeterapi, Unified Protocol, kognitiv adfærdsterapi, MBKT, Åben og Rolig, ADHD og autisme. Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med det hele.
Derfor skal du vælge os
Center for Mental Sundhed er en arbejdsplads i udvikling. Vi har ambitioner om at være fagligt toneangivende inden for forebyggende mental sundhed og er åbne for at afprøve og udvikle nye tilgange.
Hos os får du
- et stort og engageret fagligt miljø med gode muligheder for sparring
- kolleger med forskellige faglige erfaringer og kompetencer
- interne kompetenceudviklingsforløb
- mulighed for at udvikle dig inden for forskellige kliniske områder og behandlingsmetoder
- mulighed for at bidrage til udviklingen af eksisterende og nye tilbud
- et arbejdsfællesskab med høj grad af involvering og gode faglige og sociale relationer
- fleksibilitet og mulighed for faglige udfordringer.
Vi står samtidig foran en organisatorisk udvikling, hvor voksenområdet og vores ADHD-indsatser knyttes tættere sammen. Det giver nye muligheder for faglig sparring og samarbejde på tværs og for at udvikle vores tilbud til københavnerne. Som ny medarbejder får du mulighed for at være med i denne udvikling.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2026.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt Center for Mental Sundhed i Mimersgade på Nørrebro.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for voksenområdet Peter Genter på 28 18 82 68 eller klinikleder Hanne Morthorst på 24 94 04 35.
Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed på vores hjemmeside.
Søg via linket senest søndag den 4. oktober 2026
Der afholdes ansættelsessamtaler den 19. og 21. oktober 2026.